Vintersolhverv

Den danske forfatter Martinus (1890-1981) skrev i en længere årrække julebreve, som blev sendt til interesserede læsere.
I den voldsomme og højspændte tid vi befinder os i med konstante krige og krigstrusler kan Martinus julebrev fra 1956 måske hjælpe med at bringe lys og klarhed.

“Vintersolhverv er inde. Ligesom vi her på de nordlige breddegrader befinder os i vinterens mørke og kulde, således befinder jordens mennesker sig i en mental vinters mørke og kulde. Ligesom sne og is befordrer det dræbende princip i den fysiske vinters område, således befordrer egoismen og hadet det dræbende princip i den mentale vinterepokes område.

Jordens sollyse terræner, dens blå himmel, dens lysende atmosfære, dens gyldne morgen- og aftenrødestemninger, dens overvældende sommerklima, dens vegetabilske fylde og farvepragt, dens smukke byer og landsbyer, dens tusinder af menneskelige hjem, dens kulturelle foreteelser, samt en mangfoldighed af andre guddommelige goder for menneskelig tilværelse, hele denne skønne verden er gennemtrængt af millioner af menneskers dødsrallen og smertensskrig efter bombeeksplosioner og andre helvedesmaskiners mangfoldiggørelse af det dræbende princip eller overtrædelsen af det femte bud. Det er ikke så sært, at Gud er blevet borte for menneskene i dette nedtrådte og glemte paradis. Men efter enhver nat kommer der dag, og efter hver vinter kommer der sommer, dette gælder ligesåvel mentalt som fysisk. Er det ikke netop dette guddommelige princip, juleevangeliets forjættelse om en kommende fred og velbehagelighed for menneskene, er baseret på? – Efter ethvert had kommer der således kærlighed, efter ethvert fjendskab kommer der venskab. Ligesom lyset og varmen er sommerens primære liv, således er det mentale lys: næstekærligheden også det virkelige livs primære lys eller solskin. – Hvem, der ikke har næstekærligheden i sig, må stadig leve i livets vinterzones kolde skygge, selv om han fysisk fremtræder i stor position, velstand og berømmelse.

Hele den menneskelige situation og væremåde er således under et evigt forsyns kontrol. Guds ånd svæver stadig over vandene. Den har forlængst begyndt at lyse sin guddommelige visdom ind i menneskenes hjerter, ligesom den nu også vil komme til at lyse stærkt ind i deres hjerner. En evig Guddoms tilstedeværelse i alt og overalt, samt de levende væseners udødelighed og kærligheden som universets grundtone er livsmysteriets løsning og den absolut eneste form for videnskab, der kan føre menneskeheden imod juleevangeliets varige fred på jorden og den store velbehagelighed for menneskene, der altid vil være der, hvor krigens og uvidenhedens mørke og kulde er fjernet fra al menneskelig tilværelse.”

Martinus, Julebrev 1956