Kiromantiens eller håndlæsningens historie går over 2000 år tilbage med stærke rødder i Indien og Kina. Håndlæsningen er et suverænt redskab til større selvindsigt og selverkendelse. Hænderne er et billede på den menneskelige bevidsthed og sammenspillet mellem højre og venstre hånd fortæller om vor bevidstheds udviklingsmuligheder. Hænderne består af tre grunddele: 1) Håndens bygning og form. Fingrenes og neglenes bygning og udseende. Hudens udseende. 2) Håndens papillærlinier. På indersiderne af hænderne, både på håndfladen og på fingrene forekommer nogle ganske fine riller – kaldet papillærlinierne. På indersiden af fingrenes negleled danner de nogle ganske bestemte mønstre. Disse mønstre giver stor forståelse for vor måde at opleve os selv og verden. 3) Håndens linjer. De vigtigste er livslinje, hovedlinjen, hjertelinjen og skæbnelinjen.
Hvilke mønstre har du på dine fingrer?
Fingrene repræsenterer vores tankeverden og fingermønstrene viser, hvordan vi tænker og hvordan vi oplever verden. Grundlæggende kan der dannes fem forskellige type mønstre, som du kan se på illustrationen.
Undertiden kan de blande sig lidt med hinanden, men normalt ser de ud som vist på illustrationen.
Mønstret på pegefingrene vil man tydeligst mærke. Pegefingrene er vores ”verdensfingre” og er en slags forlængede øjne som sanser og peger ud i verden.
Som man kan se på illustrationen findes der to sløjfer og to dobbeltsløjfer. Forskellen er, at det ene par vender åbningen mod tommelfingersiden (radial) og det andet par vender åbningen mod håndkantsiden (ulnar). Her følger en kortfattet beskrivelse af mønstrene.
I buen er alle muligheder indeholdt, men endnu ikke tydeliggjort og individualiseret. Fra buen som rummer hele verden i sig – uden at vide det – udspringer pilen som et spirende frø med stor kraft og målrettethed. Ikke nødvendigvis et praktisk håndgribeligt mål – men snarere en rastløs søgen og længsel. Gennem sløjfens kommunikative medsvingsevne og dobbeltsløjfens fordybelse og uudgrundelige, svingende vekselvirkning med omgivelserne, nås med hvirvlen en organisk helhed, hvilende som en konge i sin egen verden. Her er en lukket, selvstændig og individualiseret verden som styres suverænt.